Er du ren? Er du tro?
Kan speilet tale? Speilet kan tale Speilet skal se på dig hver morgen, forskende, se på dig med det dybe, kloge øie, – dit eget! hilse dig med det varme, det mørkeblå øie. Er du ren? Er du tro? Det er dramatisk, dette diktet av Sigbjørn Obstfelder. Eg møter ofte menneske som seier at det er så viktig for dei at ein er ærleg og open. Dette er eigenskapar eg og set stor pris på. Alt for mykje vert fortia, pynta på og feia under teppet. Samstundes er det påfallande at løgn er ein del av den sosiale smøringa menneske imellom. Vi lyg om at maten var god, vi lyg om at vi har det fint når vi eigentleg føler oss heilt knust og vi lyg om at vi har planar ein kveld vi vert invitert i selskap, medan det vi treng er å tilbringe ein kveld i sofaen. I nære relasjonar er løgna med på å halde oss saman. Kjærestar, særleg dei nyforelska, lyg for å framstå som meir attraktive for den andre. Eg …